Navn:RonkedorType: Overgæret Porter
Bryggeri: Thisted Bryghus
Alkohol: 8,5%
IBU: 80
Beskrivelse: Det er slag på kyssetøjet af de helt store, der møder én, når man indtager den første tår af Ronkedor. Lakrids og humle truer nærmest med at tæve tænderne ud af kæften på én, mens den første tår glider ned. Det er en intens omgang, der er tilsvarende vedholdende i eftersmagen, dog uden at eftersmagen hænger i og kvæler resten af smagsoplevelsen. Dette er slutproduktet af en række forsøgsbryg, hvor i hvert fald 23b og 23c har været i handlen. Tanken har været, at når brygget blev perfektioneret, så kunne brygmesteren gå på pension. Jeg husker ikke forsøgsbryggene som værende så humlede som Ronkedor, men husker dem som værende bedre end Ronkedor, hvad der kan skyldes mit forbehold over for kraftigt humlede øl.
Indkøbt: Vinens Verden (50cl, 55,-)




